I et æsels ædetrug
i en kølig nattetime
efter fødselsve og gru
dødsens angst og smertesvime
ligger ved en kvindes fod
himlens Gud så spæd, så lille
menneske i kød og blod
Store Gud, hvad var det dog du ville?
Adam tabte paradis
da han valgte selv at vælge
Esau lod på samme vis
førstefødselsretten sælge
Vi er rem af samme hud
bærer dødens tatovering
kæmper blindt med himlens Gud
om en værdig ligemandsplacering
Fra din himmeldimension
sprang du ned til alt det skabte
på en blodig fredsmission
for at vinde, hvad vi tabte
søgte helt til bunden ned
vælted’ alle hierarkier
for at bringe verden fred
Skaberordet fødes selv – og tier
Du forlod den grønne gren
paradis var dit – det hele!
ville nu med hver og en
paradisets frugter dele
lagde dig i krybbens skjul
under troens klare stjerne
Hvor du kendes, er det jul
og med fred velsigner du så gerne
Vi vil holde julefest
for din handlekraft og nåde
At du kom i Jesus Krist
er en salig lykkegåde
Ryk i vore hjerter ind
du som søgte helt til bunden
Lys din fred i vore sind!
Vi ophøjer dig af hjertegrunden
Merete Bandak