Træet står med nøgen krop

Træet står med nøgen krop Koral
mel. Phillip Faber, 2017

Træet står med nøgen krop
og sin gyldne dragt om foden,
sorte grene stritter op,
blikket sænker sig mod roden

Ribes med sin røde pisk
minder om en torturering,
stribesår der lyser frisk
på en vintergrå radering

Berberis med flammeskrift
staver modigt til forsoning.
Blodet drypper fra en rift
i en pandes tornekroning

Kendt med sygdom, ét med skam
svigtet, ydmyget og såret.
Ecce homo! Se Guds lam!
Mine smerter har han båret

Livets bøgetræ, vi tror
du vil grønnes påskemorgen
og for hver der tror dit ord,
evigt overvinde sorgen

Merete Bandak 2013

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>