Himmelblå, bekymringsløs
stråler livets gave.
Som den kælne hund der kløs
på sin runde mave
hviler menigheden trygt
fredeligt og uden frygt
i sin Herres hænder.
En langfredag uvejrsgrum
blev de stærke hænder
naglet fast til korsets bom –
hvor var Herrens venner?
Fugle bygger skjul i træ,
huler skaffer ræve læ.
Jesus ofres ene.
Kærlighedens offer har
evighedens kræfter.
Dødens magt blev gjort til nar,
ingen mere hæfter
for sin lunkenheds fallit,
for sin kuldes mareridt.
Kærlighedsmirakel!
Én gang har vor Herres hånd
drejet dødens nøgle.
Hvorfor så i frygtens bånd
stadig la’ sig tøjle?
Tag imod hans kærlighed,
lev dit liv i Herrens fred!
Døden er besejret!
Universets Herre stor
hvisker til sin kirke:
Så den gode sæd på jord!
JEG vil la’ den virke!
Himmelblå, bekymringsløs
gå nu blot, ja, spred og øs
gavmild som Gud Fader!
Merete Bandak 2011