Kristuskransen

Kristuskransen sange

Gudsperlen (guld)

Tale er sølv – tavshed er guld,
himlen af visdom og indsigt er fuld.
Hvad var der før – alt hvad vi ser?
Gud lægger ho’det på skrå, og han ler.

Tavshed er sølv – tale er guld
Ordet fra Gud lod sig plante i muld,
kom til sit folk, evigheds tolk,
snittede hjerter med kærligheds dolk.

Kærligheds ånd – spreder på jord
frø af den plante der hedder Guds Ord,
puster som barn til mælkebøtbold,
frø bli’r til liv og til liv mangefold.

Evigheds Gud – tre og dog én,
dig være pris, du er hellig og ren!
Og du er her – allermest nær,
favner din skabning præcis som jeg er.

Stilhedsperlen (aflang)
Vejen går vi alle ene,
mærker hjertets pumpeslag.
Dog går ingen helt alene,
over, under, for og bag –
gennem trængsler mange hånde –
bærer os Gud Faders ånde.

 Jegperlen (lille hvid)

Fin og lille, sart og blød
skabt med egen glans og glød
perlebarn i perlemor.
Hård og gusten hidsigprop
vrister muslingskallen op.
Hvorfor står I dér og glor?

Dåbsperlen (stor hvid)

Du tog mig ved hånden, du tog mig i favn.
Du rensed’ mit hjerte og gav mig dit navn.
Du viste mig såret du bær’ i din hånd.
Du gav mig en menighed, fyldt af din ånd.

Du satte min gren i dit evighedstræ,
her suger jeg saften, her finder jeg læ.
Lad blomster og frugter gro ud af min dåb
til menneskekærlighed, tro og til håb.

Jeg er Herrens tjenerinde.
Lad det ske som du har sagt!
Lad mig aldrig nogensinde
tvivle på din guddomsmagt.
Giv udholdenhed og nåde
så jeg tror at livets tråde
holder du, holder du
i din stærke hånd.
Jeg er Herrens tjenerinde.
Lad det ske som du har sagt!

Stilhedsperlen (aflang)

Ørkenperlen (stor grå)

Når vejen forsvinder i tåge og gus,
når tankerne kværner i skærver og grus,
når synd og forsømmelse tårner sig op,
når anklager stikker som sol uden stop,

så råber jeg: ’Gud, har du glemt mig totalt?
Befri mig, tilgiv mig, jeg indrømmer alt!
Du kender mig helt, vis mig vej, før mig hjem!’
Det gamle er slut, noget nyt spirer frem:

Her midt i min ørken det vokser og gror,
og dér har vi stigen fra himmel til jord,
befærdet med engle der bringer besked
fra jorden til himlen, fra himlen og ned.

Stilhedsperlen (aflang)

Bekymringsløshedsperlen (blå)

Himmelblå, bekymringsløs
stråler livets gave.
Som den kælne hund der kløs
på sin runde mave
kan jeg hvile frit og trygt
fredeligt og uden frygt
i min Herres hænde
i min Herres hænder.

Kærlighedsperlen 1 (rød)

Korset fortæller en grusom historie,
Jesus, Guds søn, ville ofre sin glorie.
Til vor forsoning – straffen han bar
ensom på korset, forladt af sin Far.

Faderens afmagt fortærende brænder
kærlighedsmærker i Frelserens hænder.
Kærlighedsoffer – udgydt som vin.
Vinen i kalken – rød som rubin.

Kærlighed kæmper til kampen er vundet,
skylden er sonet og døden er bundet.
Jesus har åbnet – himmelens dør,
intet er mere det samme som før.

Kærlighedsperlen 2 (rød)

Tak fordi jeg blev din næste –
lad min næste møde mig –

Miskundheds Fader –
Kærligheds Gud –

Jeg ånder ind at jeg er elsket –
jeg ånder ud til dig min kær – lig – hed

Hemmelighedsperlerne (tre hvide)

I stjerneskin
med smil på kind
og hjerter fyldt af kærlighed
tre vise mænd
gik stille hen
til Gud med hver sin hem’lighed.

I ydmyghed
jeg knæler ned
og rækker dig min hem’lighed.
Min Herre god,
tag vel imod
din pris og min taknemlighed.

Min Gud, til hvem
skal jeg gå hen?
Du har al magt og er min ven.
Du ser min nød,
giv dagligt brød.
Min hem’lighed – du kender den.

Min Gud og Far,
jeg syndet har
og kommer som den yngste søn.
Jeg græmmes ved
min hem’lighed.
Forlad min skyld, det er min bøn.

Natperlen (sort)

Der var en nat du lod dig fange,
hvor venskab ingenting betød.
Ad mørke stier løb man bange,
disciple var vi, men fortrød.

I mørket svingede der lygter,
soldater sås i lampers glød.
En sådan nat vi alle frygter,
hvor selv et kys betyder død.

En nat hvor Peter selv benægter
at kende ham han holder af.
En nat hvor sandhed intet vægter,
og natten længes efter dag.

Så bli’r det kors og spot og smerte,
imens soldater spiller kort.
Et sværdstik når Marias hjerte,
og himlen klæder sig i sort.

Det blev en nat som ingen anden,
da Jesus gjorde helved’ hedt
for dødens vogter, ja, for fanden
til vores lykke, hans fallit.

Stilhedsperlen (aflang)

Opstandelsesperlen (stor hvid)

Det gamle er slut, noget nyt spirer frem:
I dødsnattens mørke er åbnet en lem.
En sprække der udsender strømme af lys
fra kilder der evigt fornys og fornys.

Fra gravhullets mørke en mand træder ud,
med ansigt der stråler som selveste Gud.
Før lå han i gravhulen mumiestiv
i ligblege klæder og drænet for liv.

Nu vandrer han om på en morgenfrisk jord
og byder ’Shalom!’ til bestyrtelse stor.
Tre kvinder bli’r mødt med opstandelseskraft,
så sorgen må tørre og miste al saft.

Den dødens naturlov der trækker os ned
og fører enhver til det laveste sted,
har fundet sin grænse: Guds opstandne søn!
Til dig vil vi ofre vor tak og vor bøn!

 Stilhedsperlen (aflang)

Gudsperlen (guld)

Alfa og omega
Først er du og du er sidst
Du er først og sidst er du
Gud, hvad er dit navn?
Jeg er ..
Jeg er ..
Jeg er ..
Du er først og sidst er du
Først er du og du er sidst
Alfa og omega
Min Gud ..
Min Gud ..
Min Gud ..

Amen

Tekst /Merete Bandak 2012

Musik / Per Nedergaard Hansen 2012

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *