Lazarus
ved porten til den riges hus
fuld af sår
han ligger dér og tiden bare går
Frisk og glad
med bordet bugnende af mad
i sit hus
dér sidder direktøren med sin sjus
‘Steg og is
jeg har mit eget paradis
Fest og fart
Jeg tænker på mig selv – hvor er det rart’
‘Giv mig, Gud,
den mad den rige smider ud!
Hjælp mig, Gud,
og send den rige mand en tur herud!’
‘Kære ven,
Jeg ber ham daglig om det, men
høre mig –
det vil han bare ikke nikke nej!
Død og dom
bekymrer han sig ikke om
Kærlighed
den mister han i tid og evighed
Du, min ven,
kom hjem til mig i himmelen!
Her er fest
for dig og alle som vil være gæst
Stands og hør:
Luk op for livet, direktør!
Vend dig om
din egoisme kalder på sin dom!’
Merete Bandak