Sol i vest
kold og nådeløs direkte
Østlig blæst
håner halstørklædets uld
Februar
skelner mellem falsk og ægte
Her vi har
vintergækkens hvide guld
Bølgen blå
spejler solens svejseflamme
Øjet må
søge dækning bag sit låg
Jamen flygt!
Sol forfølger mig, vil ramme
Helt forrykt!
som det minder om en bog
eller drøm
hvor man hindres i at flygte
Strøet søm
på samvittighedens vej
Det står klart
jeg er værre end mit rygte
Ikke rart
det er alvor, ikke leg
Vintergæk
evighedens sandhedsvidne
frisk og fræk
taler alvor med et smil:
Gud er god!
Sen til vrede! Lyse tidende!
Så fat mod!
Kom til ham du hører til!
Februar
maskespillets tid får ende
Ganske bar
står jeg op af dommens grav
Forårsfri
kan jeg livet selv genkende
Indeni
tar jeg bad i nådens hav
Merete Bandak 2013