Jonas i egne tanker

En dag han sidder midt i egne tanker
da mærker Jonas det på skallen banker:
‘Luk op, min gode ven, du skal gå bud
til folk i Nineve fra himlens Gud’

Hvem? Mig? sir Jonas, han vil ikke høre
på Guds befaling, men hvad skal han gøre?
Han ser et skib, betaler, går om bord
og flygter bort fra Gud mod vest og nord

Mens Jonas gemmer sig for Gud i lasten
da sender Gud en storm som knækker masten
så alle sømænd vrider sig af skræk
og slæber Jonas op på skibets dæk

Hvad har du gjort, mand? Loddet gir dig skylden!
Vor fælles fremtid tegner ikke gylden!
De hører ham forklare om sin flugt
mens hav og himmel står i ét af fugt

Så tar de ham og kaster ham i vandet
og havet der har raset så forbandet
blir stille, hver en bølge glattes ud
De stærke sømænd bøjer sig for Gud

Men hvor er Jonas? Sunket ned til bundet?
Nej, se! en kæmpefisk har åbnet mundet
og sluger ham med tøj og hår og hud
for den befaling har den få’t af Gud

Fra fiskens indre lyder takkesange
Hør! Jonas takker Gud så mange gange
At Gud fik fanget ham i fiskens bug
er ganske ufortjent, forstår han nu

At flygte bort fra Gud er ikke sagen
det står for Jonas soleklart som dagen
da fisken spytter ham på stranden ud
og Gud ham atter møder med: ‘Gå bud!’

Gud, giv mig ro og øre til at høre
hvad du fortæller mig at jeg skal gøre
Og hjælp mig til at gå den rette vej
og fang mig før jeg flygter bort fra dig

Merete Bandak 1993

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>