En tid til at fødes, en tid til at dø

En tid til at fødes, en tid til at dø
en tid til at gøde et spirende frø
en tid til at høste i pose og sæk
en tid til at opgi’ og gemme sig væk

En tid til at falme novemberlig bleg
en tid til at vakle, for gammel til leg
en tid til at svigte sin tro og sin skat
en tid til at vente på vinter og nat

En tid til at skade og rive itu
en tid til at hade misundelig snu
en tid til i tvivl at fordømme sin ven
og nægte at samle sig sammen igen

En tid til at kastes i grødefuld jord
en tid til at varmes af levende ord
en tid til at mærke: af død avles tro
en tid til at håbe og høre og gro

En tid til at elskes og elske igen
en tid til at danse og favne sin ven
en tid til at møde sin fjende med smil
en tid til at følge ham mil efter mil

I tider der skifter er indlejret frø
med evighedskræfter der ikke kan dø
opstandelsestro af guddom’lig kemi
som kender den Herre der sætter os fri

På tide at kende Gud selv i enhver
se tomheden blusse af livet som er
se løvet der visner, dog flamme af liv.
Hør, Gud siger ikke: Forgå! men: Forbliv!

I tide og utide: Kald os til tro!
og vand os og plej os at troen må gro!
Ja, væk os og vug os, vi er i din hånd,
Gud Fader, Gud Søn og Gud Hellige Ånd!

              Merete Bandak 2012

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>