Sneen hviler tungt på grenen

Sneen hviler tungt på grenen
stilhed fylder skovens rum
drys fra kvisten rammer stenen
fuglen pusler stille, stum

Sneens hvide hud har rynker
krepper, krøller, aldersramt
spor fra hund og hare synker
blander sammen vildt og tamt

Bøgens brune blade dirrer
slipper nødig stilkens greb
og et solstrejf kun forvirrer
til en kamp med klør og næb

Lyt til fiskehejrens klage
som den glider over skov
Slip det liv du har tilbage!
Gør det blot, vær ikke flov!

Under sneen er en flade
hård og klar med vældig klang
når du rammer med en spade
høres isens vintersang:

Lær af skovens dyr og fugle!
Vær du blot en lille mus
der bliver fanget af en ugle
med et vældigt vingesus!

Gud ved alt om år og alder
du skal ikke holde fast
han vil gribe når du falder
står med bladet last og brast

Jesus gik sin død i møde
fulgte hvedekornets lov
først: i jorden for at bløde
så: en evig bøgeskov!

Tak for fiskehejrens klage!
Tak for isens vinterklang!
Vi skal ikke døden smage!
Vi skal prise Gud med sang!

 Merete Bandak 2012

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>